Ripped med Roald

Jeg har seriøst ALDRIG tænkt over, at min kost, motion og fysiske tilstand kunne spille tæt sammen med min ADHD. Det bedste jeg ved er at løbe. Jeg forstod aldrig rigtig hvorfor, men af en eller anden årsag, var det den ting jeg kunne motivere mig til.

I dag ser jeg, at det var afgørende med de få barrierer ved løbning: jeg skulle ikke ned i fitness-center, forholde mig til andre mennesker osv. Jeg kunne tonse direkte ud af døren og komme direkte hjem. Nemt. Derudover var det altid først efter at have løbet måske 7, 8, 9 eller 10 kilometer at jeg fandt ro i hovedet.

I starten af hver løbetur, ringede jeg og hold telefonmøder med folk og gennemtrawlede tusind tanker, planer og ideer. Men pludselig efter mange kilometer blev sindet tomt. Jeg kan se i dag at der nok har være kemi involveret, hvor der er blevet udløst nogle stoffer i hjernen jeg manglede, når jeg havde løbet længe nok. Det var fantastisk!!

 

En dag fik jeg en knæskade ved at løbe for meget/for hurtigt eller noget. Og jeg tænkte at det ville gå over. Men efter fem år, hvor jeg stadig ikke kunne løbe gik jeg til en fysioterapeut, som gav mig nogle simple elastik øvelser. “Dem skal du blot bruge 15 minutter på hver dag, så bliver du fin igen”, sagde hun. Jeg lavede øvelserne 4 gange og aldrig siden.

 

Herefter er der gået måske 6-7 år mere. Uden løb. Og jeg har taget på, har ingen kondition, knæ er blevet være, kan ikke engang sidde på gulvet og det gør ondt at rejse mig fra toilettet. Og nu har jeg besluttet mig for at det er NOK!

 

Jeg har ikke kunne motivere mig til at gøre noget RIGTIGT ved det og nu er jeg fucking 42 år, kvaps og fysisk uduelig. Derfor er jeg SUPER lykkelig for at @katrine.gisiger har sagt ja til at være min træningsmor. For jeg starter “Ripped med Roald” der foregår med jævne mellemrum her live på Instagram (både Katrines og DOPAMINKLUBBENs).

 

Jeg vil forsøge at komme i form igen. Og det kan jeg KUN hvis der er nemt, skægt og i fællesskab med alle jer. Ved at lave dette program er jeg forpligtet til jer venner, og som people pleaser håber jeg det holder mig til ilden. Jeg vil gerne kunne sidde på legetæppet i stuen og lege med min søn Ivan, og det skal dette program gøre. Vær med ❤️

Vil du være med i Ripped Med Roald challange?

Du kan vinde en pille-kasket, et friendship-armbånd og Dopaminklubben notesbog! Alt du skal gøre er, at tage et billede af dig selv når du udfører de forskellige udfordringer. Send alle billederne samlet til godav@dopaminklubben.dk eller send dem på vores instagram. Du skal have sendt det til os senest søndag d. 25. maj kl. 10. Roald trækker vinderen under Ripped med Roald live på instagram søndag d. 25. kl. 11. 

impulskøb du ikke fortryder

Indkøbskurv

Select a Pickup Point